Referater 2018

Referat fra bestyrelsesmøde 6. november

Dagsorden:
1. Gennemgang af sidste referat
2. Post og meddelelser
3. Salg og udlejning
4. Erhvervslejemålet
5. Byggesagen
6. Vandskade
7. Fester
8. Rotter i gården
9. Ventelister
10. Evt.

1. Sidste referat gennemgået og godkendt
2. Fællespostkassen blev gennemgået. Ikke noget nyt.
3. Klubværelse 1 er opsagt og overtages af Miriam fra klubværelse 3. Klubværelse 3 bliver dermed ledigt, formentlig pr. 15. november. Klubværelset er slået op i gruppen.
Ny lejer Adam er flyttet ind på klubværelse 7+8.
4. Der er underskrevet kontrakt med ny lejer af erhvervslejemålet pr. 1/11-18 som bliver Klinik Mijo ved Miriam Johansson. I tæt samarbejde er vi er i færd med renovere lejemålet. Ifm. renovering af gulvet, kom der hul ned til et kælderrum. Dette er udbedret. Desuden har der ifm. sandblæsning i sidste uge været en masse gener med støv. En del af dette har Miriam selv taget affære på, men bestyrelsen er i færd med at undersøge omfanget i kælderen.
5. D. 13. december 2018 mellem kl. 9.30-12.30 vil der være årsgennemgang af byggesagen. Der er omdelt information om, hvad man skal foretage sig, hvis man har reklamationer på vinduerne i sin lejligheden.
Vi vil meget gerne sættes cc på denne mail, så vi også er orienteret. Mailen er baggershus@gmail.com
6. Liselotte/Mads har haft vandskade.
Grundet de mange vandskader i vores forening de seneste år, har vi desværre fået en stigning i forsikringspræmien på næsten en fordobling.
7. Vi har diskuteret, hvad der er rimeligt ift. afholdelse af fester og om det evt. kan blive nødvendigt at specificere Husreglementet.
8. Vi har haft rotterfælder op i gården. Skadedyrsbekæmperen har nu hentet disse og konstateret at vi ikke har rotter. Det er mus vi har i gården og dette gør kommunen ikke noget ved. Det de siger vi kan gøre er, at anskaffe en kat eller sætte musefælder op. Dette har vi ikke tænkt os. Vi opfordrer derfor til at sørge for at holde barnevogne/klapvogne fri for madrester.
9. Det specificeres, at når man har brugt sin plads på ventelisten for klubværelser, vil pladsen blive slette og man sættes automatisk nederst på listen. Reglen om, at man skal ønske at komme på listen igen, frafalder derfor.
10. Samtlige låse vil blive skiftet på 5. sal samt varmecentralen.
Der afholdes julehygge d. 1. december i gården. Husk at til-/afmelde jer begivenheden på Facebook.

Nyeste kommentarer