Referater 2015

Bestyrelsesmøde 30. nov. 2015

Sted: Strandboulevarden 158 st. th.

Deltagere: Ronnie, Winnie, Sanne og Maria

Dagsorden

1. Gennemgang af sidste referat

Referat gennemgået. Aftenens referent er Maria.

2. Post og meddelelser

Ingen post.

Foreningen er i færd med at foretage en cykelrazzia. Denne afsluttes d.7. dec., så sørg for at have fjernet det lilla gavebånd inden, da cykler ellers vil blive fjernet.

3. Salg og udlejning

Beboerne oplever igen tiltagende støjgener fra Klara Kluk.

Lejeren af værelse 4­­+5 har sagt op og fraflytter senest 1. februar.

Vi har fået slebet gulve på nogle af klubværelserne i forbindelse med fraflytning, og fortsætter med at vurdere behovet for dette, hver gang vi syner.

4. Vedligehold på klubværelserne

I uge 50 og 51 vil Klubværelsernes køkkener blive renoveret. De får malet vægge og træværk, og lagt linoleum på gulvet. Arbejdet forventes at være færdigt inden jul.

5. Liftproblemer

Vi har oplevet problemer med vores skraldelift, den er desværre meget ustabil. Vi har haft service på den, og håber at den holder nu. Skibby Jensen, som står for service, mener at den fungerer fint, men bare er gammel. Skraldemændene mener ikke at den fungerer hver gang.

6. Gårdsammenlægning

Vi er desværre strandet i sagen om en fælles gård for alle fire ejendomme i vores ende, da den anden hjørneejendom, Q-management ikke vil være med. Vi har besluttet, at afgive et tilbud på køb af tangen, i håb om at kunne slå de tre resterende ejendommes gårde sammen. Afslår de dette, vil vi gå i dialog med naboforeningen om et samarbejde om fælles cykelskur.

7. Udlejning med Airbnb

Som nævnt på facebook, er det ikke tilladt ud fra foreningens vedtægter at leje sin lejlighed ud gennem airbnb. Dette vil vi uddybe på generalforsamlingen.

8. Valuarvurdering

Vi har droppet den ekstraordinære generalforsamling, da det ikke kunne betale sig økonomisk. I stedet holdes den ordinære generalforsamling så tidligt som muligt, hvilket bliver d.8. marts 2016. Her vil vi præsentere den nye valuarvurdering og stille forslag til andelskronen.

9. Radiatorer/varme

Trine og Jacob mangler varme i de lodrette rør samt deres radiator. Vi har ikke hørt om, at andre skulle have problemer med varmen i år. Deres termostat er meget gammel, og er ikke af den type der ellers samlet blev skiftet til. Vi undersøger om det er foreningen eller beboeren ansvar.

10. Varme-/vandaflæsning

I forbindelse med aflæsning fandt aflæseren flere defekte varmtvandsmålere. Vi har endnu ikke hørt fra dem, hvornår disse skal skiftes.

Der var to lejligheder, der ikke var adgang til, men alle har nu fået aflæst (for første gang i fem år).

11. Rotter og belægning i gården

Vi har fået lavet den del af belægningen mellem kloak og hegnet ind til Q-management, som var faldet sammen. Desværre vil dette være et tilbagevendende problem pga. niveauforskellen ind til naboen. Vi undersøger mulighederne for at få gravet noget ned, der kan holde på belægningen og samtidig holde rotter ude.

12. Kabel-tv

Vi undersøger alternativer til vores nuværende tv-selskab, da vi frygter at dette firma ikke eksisterer i det lange løb. Vi ønsker derfor at have en løsning klar. Der er to udbydere, Parknet har de billigste priser, men vil koste omkring 100.000 kr. at få gravet fiber herhen, og YouSee er noget dyrere, men vil ikke koste noget i etableringsomkostninger.

13. Vedligeholdelsesplan

Vi kontakter vores administrator ang. firmaer der udarbejder vedligeholdelsesplaner. Vi vil forsøge at have en klar til generalforsamlingen.

Bestyrelsesmøde d. 1/10 2015

Mødet blev afholdt hos Winnie

Deltagere: Maria, Ronnie, Sanne, Winnie og Sine

1. Gennemgang af referat og valg af referent

Referat bestyrelsesmøde af 20. maj 2015 blev godkendt.
Sine blev valgt som referent

2. Post og meddelelser

Post til andelsboligforeningen blev gennemgået. Foreningen har ikke modtaget post af væsentlig betydning.

3. Salg og udlejning

Klubværelse 2 bliver udlejet pr. 1. november. Mathilde flytter ind.

Når klubværelserne skal synes i fremtiden, vil det blive vurderet om gulvene skal afhøvles og lakeres.

4. Fremleje/udlejning

Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at flere beboere har haft lejet deres lejligheder ud gennem hjemmesider som Airbnb. Det er bestyrelsens opfattelse, at en sådan udlejning på nuværende tidspunkt ikke er i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

5. Kloakservice

Bestyrelsen har henvendt sig til Herlev Kloakservice ang. en ny serviceaftale. Herlev Kloakservice har ikke været interesseret i at afgive tilbud, derfor laves en ny serviceaftale med Lyngholm Kloakservice i stedet.

6. Gårdsammenlægning

Der er blevet send mail til Q-management med forslag om skæv fordeling af udgifter til gårdsammenlægning. Indtil videre er der kommet en negativ tilbagemelding. Hvis dette er den endelige afgørelse, indledes et samarbejde med 156 for at få et fælles gårdmiljø. 

7. Valuar

Foreningen har modtaget et tilbud, som skal videresendes til revisor. Ekstraordinær generalforsamling forventes afholdt senere i år.

8. Nyt bestyrelsesmedlem?

Mikkel er trådt ud af bestyrelsen, Ronnie er nu konstitueret medlem. Der mangles nu en suppleant til bestyrelsen. Beboerne opfordres til at overveje, om man evt. har lyst til at stille op.

9. Vedligehold i efteråret

Det er blevet undersøgt om det er værd at skifte vaskemaskine og tørretumbler i kælderen. Elektrolux rådgav os til at beholde vores nuværende maskiner til de ikke længere kan repareres.

Der er blevet indhentet tilbud på at male køkkener på klubværelser. Arbejdet igangsættes snarrest.

10. Evaluering af arbejdsdag

Der var stort fremmøde til efterårets arbejdsdag. Døre og låse blev bl.a. smurt, batterier i røgalarmer blev skiftet og alles fordøre blev aftørret. Efter arbejdet blev der spist fælles frokost hos Ronnie og Andrea, 158. Tak for en hyggelig dag.
Flere af holderne til brandalarmer var gået i stykker, der bliver indkøbt nye alarmer.

11. Tv-tilbud?

Der arbejdes videre for at få tilbud fra andre tv-udbydere.

12. Evt.

Det overvejes at gennemføre cykelrazzia inden vinteren sætter rigtigt ind.

Der er blevet installeret rottespærrer på den manglende kloakstreng.

En flok unge piger fra naboforeningen har i flere omgange brugt vores bord i gården. Desværre efterlades cigaretskodder og andet skrald efterfølgende. Der tages kontakt til 156.

Der er blevet skiftet varmelegeme i tørretumbleren. 

Bestyrelsesmøde 20. maj 2015

Dagsorden

1. Valg af referent og gennemgang af sidste referat

2. Konstituering af bestyrelsen, ansvarsgrupper og arbejdsgange.

3. Post og meddelelser, herunder Lyngholm/Herlev Kloak.

4. Salg og udlejning.

5. Kvartalsrapporten.

6. Gårdsammenlægning.

7. Arbejdsdagen.

8. Generalforsamling

9. Klara Kluk

10. Foreningsgruppen på facebook

1. Gennemgang af referat. Maria tager referat. Referater vil fremover også blive lagt på hjemmesiden.

2. Konstituering af bestyrelsen:

Maria bliver ny formand

Sine fortsætter som næstformand

Winnie fortsætter som kasser

Arbejdsgrupperne bliver:

Salg/udlejning: Winnie, Maria, Ronnie

Vedligehold/teknik: Sanne, Sine, Mikkel

3. Meddelelser:

- Andelsnet afholder generalforsamling 27. maj 17.30, hvor Ronnie og Maria vil forsøge at deltage. Dee har et kæmpe underskud, og det ser ud til at priserne kommer til at stige mærkant.

- Vi har haft Lyngholm Kloak ude og foretage tv-inspektion af vores kloak, da vi har modtaget påbud fra kommunen. De har ikke fundet anledning til bekymring. Vi må derfor kontakte Københavns kommune for at få opklaret problemet om hvor rotterne kommer fra.

- Der har været afhentning af storskrald og elaffald

- Vi forsøger stadig for at få 3x400 l. dagsrenovationscontainere og 2x400 l. containere til pap.

- Malerne er i gang med at male vinduerne, og forventer at afslutte arbejdet fredag d.22. maj.

- Der er bestilt vinduespudsning til opgangene

4. Udlejning af værelse 6 pr. 1. august

5. Gennemgang af kvartalsregnskabet, det ser fint ud.

6. Gårdsammenlægning. Vores ansøgning til Grønne Gårde er under behandling, og vi vil forhåbentlig have en afklaring om to ugers tid.

7. Arbejdsdag søndag d. 31. maj, det grønne udvalg uddeler tilmeldingsblanketter.

Bestyrelsen laver en seddel med arbejdsopgaver til udvalget.

8. Referat fra generalforsamlingen er på vej. Der har ikke været anledning til at omlægge lån, og der arbejdes på valuarsagen.

9. Klara Kluk

- Deres vinduer er i meget skidt tilstand, og da de via lejekontrakten er forpligtet til at vedligeholdes disse, vil vi beder Pamela kontakte dem og gøre opmærksom på dette.

- Desuden har bestyrelsen modtaget en del klager om støj fra Klara Kluk, og vi vil derfor sende dem en mail hvor vi opfordrer dem til mere hensynstagen.

10. Vi opfordrer de fire sidste medlemmer til at tilmelde sig Baggershus andelsboligforening på Facebook, da det fungerer rigtig godt at benytte den til praktisk information.

Bestyrelsesmøde d. 17. marts 2015

1. Gennemgang og godkendelse af forrige referat

Referatet er blevet godkendt.

2. Aflæsning af el og vand

Der vil blive aflæst i forbindelse med bestyrelsesmødet.

3. Generalforsamling

Tilmelding til generalforsamling, der vil blive lave tilmeldingssedler, således at det er muligt at vurdere hvor meget, der skal indkøbes og hvor mange stole, der skal skaffes.

4. Gårdsammenlægning/lukning af port

Der arbejdes videre på gårdsammenlægningen og som situationen er nu, vil der blive lukket af for afhentning af skrald fra Q-management pr. 31/3.

Der er blevet afsendt ansøgning om Grønne Gårde hos Københavns Kommune, som vil komme og besigtige gården og vurdere potentielle muligheder.

5. Rottesituationen

Der er registreret et nyt hul ved brønddækslet. Herlev Kloak bestilles til at se på det nye sammenfald. Hullet og rotteproblemet kommer fra vores nabogård.

Der er blevet installeret rottespærre på de to faldstammer, der manglede.

6. Afslutning på tagrendesagen

Vi har fået renset tagrende på den ene side af facaden, det var bestyrelsens opfattelse, at der skulle renses til begge sider. Miskommunikation har betydet at der har været en længere diskussion mellem håndværkeren og bestyrelsen. Bestyrelsen har bl.a. bedt om en udspecificeret regning som ikke er modtaget.

9. Varmt vand

Der har i perioder været mangel på varmt vand. VVSeren kontaktes for at få fikset problemet.

10. Evt.

Næste bestyrelsesmøde er onsdag d. 20. maj. 

Referat af bestyrelsesmøde 6. januar 2015

Dato: tirsdag 6. januar. 2015

Sted: Strandboulevarden 158

Deltagere: Winnie Ebsen,Sine Høy Larsen, Maria Willemoes, Mikkel Christophersen, Ronnie Blaabjerg-Mølbæk og Sanne Stage

1. Valg af referent og godkendelse af sidste referat

- Sidste referat godkendt. Maria skriver referat.

2.  Post og meddelelser

- post gennemgået.

- Der holdes generalforsamling d.8. april 2015

3. Salg og udlejning

- Klubværelse 4-5 er udlejet til Anthon

4. Diverse vedligeholdelse:

- Vi har bestilt facademaling til at kunne male graffiti over med og evt. til små reparationer.

-Der er bestilt rensning af tagrender.

- Herlev kloakservice kontaktes for at tilse hul ved kloakdekslet i gården ved bagtrappe R74, da belægningen smuldrer og synker.

- Vi opsætter skilte ved cykelstativerne: Cykelparkering forbeholdt beboerne.

-Vi har haft en snedker ude at reparere forskellige småting på klubværelserne.

-Vi har fået skiftet en lås på et klubværelse og fik i samme ombæring smurt alle udvendige låse.

- Vi har besluttet at alle vores vinduer mod gaden trænger til en lille opfrisker. Nederste del af udvendig ramme slibes og males, samt resten af rammen tilses. Dette har vi modtaget et tilbud på 24.000kr fra maleren, hvilket vi tager imod.

- Viceværten har lavet en gennemgang af vores forening og vil komme med et tilbud på udførelse af dette

5. Gårdsammenlægning

- Der er fortsat gang i gårdsammenlægningsudvalget. Vi mødes igen d. 8. januar og udfærdiger et budget samt skitser over de ønskede forandringer af gården. Dette vil så forhåbentlig komme på en ekstraordinær generalforsamling d.19. februar, men dette vil der komme nærmere information om.

6. Rotter!

- Der er flere gange set rotter i gården. Husk, at hvis I ser en rotte, skal kommunen kontaktes, man udfylder en formular på nettet. Ellers kommer vi aldrig af med dem J

Vi får vores vvs’er ud for at tjekke, om vores rottespærrer på faldstammerne stadig virker.

7. Vedligeholdelsesplan (ikke prioriteret rækkefølge)

- Nye vinduer mod gaden (ny tilføjelse)

- Facade i gården

- Kælder

- Cykelskur (gårdsammenlægning)

- Klubværelsernes fællesarealer og lign.

8. Valuar/off. Vurdering

- Vi har modtaget ønske om at ændre vedtægterne til, at bruge valuarvurdering til at fastsætte andelskronen i stedet for den offentlige vurdering som vi nu bruger. Dette vil blive et punkt på dagsordenen til generalforsamlingen.

9. Evt.

Det er besluttet, at køber overtager den tv-pakke sælger har tilmeldt sig. Ønsker køber større/mindre tv-pakke, må køber selv betale gebyret på 250kr for skifte af pakke.

Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag d. 19. februar.

Budgetmøde afholdes 17. marts.