Husordensreglement

Husordensreglement

 

1. På ejendommens trapper og i gennemgangen må ikke henstilles cykler, legevogne eller lign. Foreningen kan uden ansvar lade sådanne genstande fjerne. Dog må barnevogne gerne stilles i trappeskakterne.

2. Affald må ikke henstå på køkkentrapper eller henkastes i gården eller andetsteds, men kun tømmes i de anbragte affaldsbeholdere, hvis låg skal holdes lukkede.

3. Vaske- og tørrekælder skal efter brug efterlades i rengjort stand. Tom emballage m.v. skal fjernes.

4. Andelshavere skal sørge for, at der er hele ruder i lejlighederne samt i eventuelle tilhørende kælderrum. Foreningen er glasforsikret.

5. Enhver utæthed i vand- og varmeanlæg skal meldes til bestyrelsen.

6. Det er tilladt at holde husdyr i ejendommen, såfremt der tages hensyn til de andre andelshavere. Hunde og katte må ikke luftes i gården.

7. Andelshavere der har installeret vaske- og/eller opvaskemaskiner og lignende er ansvarlige for eventuelle skader, disse måtte forvolde.

8. Andelshavere er forpligtigede til at deltage i foreningens fællesprojekter 1-2 gange årligt.

9. Det er forbudt at stille storskrald og el-affald i gården eller på andre fællesarealer.

10. Rygning er forbudt på for- og bagtrappe samt i kælderarealerne.

11. Larmende aktiviteter såsom boring, afslibning og lignende må ikke udføres udenfor tidsrummet 8.00 – 21.00 på hverdage og 9.00 – 21.00 i weekenden. Husk at varsle min 1 uge før på opslagstavlen/Facebook i begge opgange ved vedvarende, larmende aktiviteter, eksempelvis fester. Trods varsling skal der udvises hensyn til dine naboer.

 

12.  Det er ikke tilladt at ophænge parabol-antenne på ejendommen.

 

13. Motorkøretøjer må ikke parkeres i gården.

 

14. Det er ikke tilladt at spraymale i gård, kælder eller på andre fællesarealer.